tirsdag den 15. april 2014

Æren af at være min kvikkeste læser

tilfalder dig, Lotte!


For her ses, hvad de orange bøtter i køkkenet indeholder, jævnfør dette indlæg.

Beholder 1: 
Vi har den ikke nede ret tit, måske et par gange om måneden eller mindre.
Vi opbevarer noget i den, som skal videre et andet sted hen. Noget især børnene bruger til forskelligt. Og som det er virkelig irriterende at glemme at købe nye af. 
Dem, der er i beholderen duer ikke mere.








Beholder 2:
Det er mig, der i perioder spiser mange af dem. De stod egentlig i skabet med mel, sukker osv. men er nu flyttet op på hylden med morgenmadsprodukter og er nu nabo til havregryn og cheerios. 
Jeg spiser dem gerne ovenpå noget og med en ske, men kan også finde på at tage en håndfuld og gå og småspise af. 







søndag den 13. april 2014

En bog der kan meget meget mere end at være orange

Inden jeg begynder på det, jeg egentlig vil skrive i dag - og fordi her er ro, og jeg har din opmærksomhed, så er der to ting, jeg lige vil sige:

1. Jeg er 4 likes fra at nå 100 på facebook, så hvis du endnu ikke har liket mig, så kunne det være megafedt, om du havde lyst!? 

2. Bemærk, at der i det indlæg, jeg skrev forleden havde sneget sig en lille gættekonkurrence ind nederst. Dog uden præmie, men alligevel...


Tak!


Her kommer så det, jeg havde tænkt mig at skrive, og det handler om en bog, som jeg holder rigtig meget af og har læst flere gange. 
I forbindelse med at jeg den anden dag pløjede huset rundt, for at lede efter orange ting, faldt mit blik på bogen '7 gode vaner af Stephen R. Covey. 

(Bogen er nemlig orange, men det kan den jo ikke gøre for...)

7 gode vaner er en bog, som jeg får år tilbage fik anbefalet af en kollega, dernæst lånte på biblioteket og læste med så stor interesse at jeg den efterfølgende jul skrev den øverst på den ønskeseddel, ham der har en vielsesring magen til min, udbad sig. 
Nu har bogen fast plads her i vindueskarmen i soveværelset, lige ud for det sted, hvor jeg står, når jeg åbner mit klædeskab. Her står den godt, fordi jeg får øje på den dagligt og tit bliver mindet om ting, jeg har besluttet mig for at ville huske.


(Her er i øvrigt stof til et andet blogindlæg - om hvordan man gebærder sig, når man har soveværelse ud til en befærdet vej og klædeskab ved vinduet i samme værelse = skal altid huske at trække gardinet ned, med mindre jeg ønsker at blive set nøgen af samtlige forbipasserende på vejen!)

Jeg har skrevet lidt om '7 gode vaner' tidligere
Ud over det primære, at bogens indhold har givet mig meget stor værdi til mit arbejdsliv og en hel del til mit privatliv også, så elsker jeg, at den er overskueligt inddelt i afrundede kapitler, som alle har en meget traditionel komposition: Indledning til kapitlets emne, udfoldning af emnet med eksempler, illustrationer og forklaringer, og så til sidst en opsummering, med understregning af pointer.
Den opbygning gør at bogen nemt kan bruges som opslagsværk, man kan altså interessere sig for én af vanerne, slå hurtigt op og skimmelæse om denne - og stille skarpt på pointen.
Jeg anbefaler dog at man første gang læser hele bogen samlet fra start til slut.



7 gode vaner handler om hvordan man under mottoet 'Indefra og ud' kan blive mere effektiv og få større indflydelse på sin egen selvudvikling. Bogen giver anvisninger på, hvordan man bliver i stand til at træffe beslutninger, bliver mere proaktiv, fokuseret og i stand til at 'skære ind til benet. 

Forfatteren er amerikaner - og en type af slagsen, hvor man en gang imellem lige skal skrue 10 % ned for at få pointerne til at lande i dansk muldjord. 

Der er især ét sted i bogen (helt i starten), som jeg er vendt tilbage til rigtig mange gange, og det er et sted, der handler om at være proaktiv i sin måde at kommunikere og handle på. 
At være proaktiv vil sige at kunne sætte en internaliseret værdi højere end en impuls. Det vil sige at i stedet for at svare/gøre det, der impulsivt falder mig ind, når jeg udsættes for en given oplevelse (stimulus), så skal jeg lære at udnytte den sprække - det mellemrum, der er mellem den udefra kommende stimulus og min reaktion. I sprækken mellem det, der sker og det jeg gør (eller siger) er muligheden for at træffe et valg fuldt til stede.

'Ingen kan såre dig uden din tilladelse' er et citat, der bruges i bogen.
Her ligger virkelig kim til stor forandring, for det betyder at når de ting, der normalt trigger mig til at reagere negativt og dermed anspore til konflikt sker, så gælder det om at huske at jeg faktisk kan vælge noget andet, end at reagere negativt...(svare surt, skælde ud osv.) Jeg har andre muligheder.




Der var for nogle år siden en periode hvor ham, der har en vielsesring magen til min, ofte kom noget senere hjem fra arbejde, end han havde meldt ud. Han er projektleder (ingeniør) i en større produktionsvirksomhed, og har derfor et arbejdsliv, der i travlhed og omfang stiger og falder i takt med projekternes fremskriden (eller stilstand eller tilbagegang). 
Når et stort projekt (som måske har været et halvt år eller mere) nærmer sig sin slutfase, ændrer min mand karakter, og bliver så fokuseret på sit arbejde, at det påvirker vores familie en del. Det er jeg bevidst om nu, men det tog år, før tiøren faldt.
Men altså, han var i afleveringsfasen af et større projekt og var meget presset. Hver eneste dag skrev eller ringede han hjem lige omkring det tidspunkt, hvor han havde sagt at han ville være hjemmen- for at meddele, at han desværre blev forsinket. 
Enhver kvinde, der har gået en hel eftermiddag med mindre børn efter selv at have haft en lang krævende arbejdsdag, ved hvor meget man kan se frem til at manden kommer hjem, så man er to til at deles om de opgaver, der ligger i en børnefamilie i de kritiske hverdagstimer mellem 18 og 20. 
Så når jeg troede, at han ville komme hjem ved 17-tiden og han så skrev kl. 16.55 at der i hvert fald gik 1 eller 2 timer mere, så blev jeg sandt at sige  så PISSESUR på ham - og det betød så, at når han endelig - dødtræt efter en stresset arbejdsdag - trådte ind af døren, så kunne han mærke min isnende kulde allerede når han stod i entréen og glad råbte hej. 
Jeg var hverken imødekommede, forstående eller spor sød, men derimod elendigt til mode og i virkelig dårligt humør, fordi han IGEN  havde skuffet ved at være forsinket. Sådanne aftener har vi skændtes så det bragede og lagt os til at sove med ryggen til hinanden. Fandme trist altså!?

Da jeg læste 7 gode vaner og besluttede at blive langt mere proaktiv i mit liv, var det første jeg ændrede at tage en fast beslutning om, at jeg ikke længere ville være sur når ham, der har en vielsesring magen til min, kom for sent hjem fra arbejde. Uanset om han fik givet besked i tide eller ej, ville jeg tage positivt imod ham, vise forståelse for at han var træt og stresset (og det var ikke svært, for jeg havde faktisk hele tiden forstået det, men min træthed og min harme overgik langt forståelsen for hans situation...)

Det gjorde en ENORM forskel på kvaliteten af de aftener, kan jeg godt sige. Og med tiden (det tog år) har min søde mand lært to vigtige ting, som har gjort det endnu nemmere for os begge: 

1. At lægge rigeligt med tid oveni det tidspunkt, han forestiller sig, at han vil være hjemme. Det betyder, at hvis han inde i sit hoved ser for sig, at han er hjemme ved 16-tiden, så skal han sige ved 17-tiden til mig, for så kommer det som regel til at passe meget godt sammen. Der er noget med mænd og tidsfornemmelse/tidsopfattelse, som jeg aldrig kommer til at forstå, men har besluttet for at jeg må lære at deale med som et vilkår, der ikke skal ødelægge mit gode humør.

2. Han har lært at involvere mig i sit arbejde i langt  højere grad end tidligere. Det betyder ikke, at jeg har måttet forstå en tegning af en robot, udviklet til vindindustrien, ej heller vide hvordan hans projektledelse fungerer i praksis - men TIDSPERSPEKTIVET i de store projekter, det skal han dele med mig. 
Jeg siger jer, det var intet mindre end en revolution, da jeg lærte at afkode signalerne for 'nu nærmer vi os millionprojektets afslutning/aflevering - og nu kommer der for alvor en presset periode' hos min mand, i takt med at han fik lært at dele denne viden med mig. At hans humør og adfærd herhjemme går synkront i takt med projekternes udvikling på arbejdet, var han end ikke selv bevidst om. 

Se nu bare! Alle de ord, der kom ud af, at jeg var i soveværelset for at lede efter noget orange og fik øje på Stephen Coweys bog 7 gode vaner. 

God palmesøndag!

fredag den 11. april 2014

ORANGE, et uægte barn

 Orange er i min verden ikke en rigtig farve. Så er det sagt, og jeg håber meget at det er okay at jeg siger det? Det er på ingen måde min mening at træde orange-elskere (som fx. hende her) over tæerne, men faktum er at orange og mig, vi er sgu ikke det bedste match. 
Jeg har svært ved at sætte ord på, hvad det er, jeg har imod orange, men jeg regner den ligesom ikke for noget. 
Orange er wannabe rød eller wannabe gul, en uheldig fusion af rød, som jeg holder meget af og gul, som jeg heller ikke er for vild med. 
Varme, temperamentsfulde rød og kolde, kyniske gul har fået sig et barn sammen - og dette barn, Orange, er fjollet, barnlig og svær at tage alvorlig. 


Jeg har været en tur rundt i huset, for at lede efter orange ting. Var ret sikker på, at jeg intet ville finde, men se nu bare her... Lille fjollede orange har sneget sig ind op til flere steder, selv i klædeskabet, dukkede hun op!



Bøtten her står øverst oppe, ovenpå et køkkenskab.
Den er mørk orange og købt i
en genbrugsbutik for 5 kr. 


Denne beholder er også fra køkkenet, og den stammer fra et loppemarked.
Den er i brug næsten dagligt.

Hudplejeprodukter fra Clarins. Spottet i det skab i badeværelset,
der desværre ikke tilhører mig, men Storepigen på snart 15 år.


Og se bare her: Lille Orange Tiger, 
som ingen bruger mere, men 
hver gang vi sætter ham ned i kælderen, 
henter Lillepigen hamop igen, fordi hun synes det er synd for ham, 
at han skal bo dernede alene
i mørke.


Bagerst i klædeskabet fandt jeg skisme en T-shirt med orange striber.
Når jeg er vinterbleg som nu, klæder den farve mig simpelthen ikke ret godt.



I anledning af jeg er så heldig at have en dejlig lang påskeferie fra i dag, kommer her en lille konkurrence, hvor du kan vinde æren af at være min kvikkeste læser.

Hvad er der i de to beholdere fra køkkenet, jeg har lagt billeder op af i indlægget her?

Beholder nr 1: 
Vi har den ikke nede ret tit, måske et par gange om måneden eller mindre.
Vi opbevarer noget i den, som skal videre et andet sted hen. Noget især børnene bruger til forskelligt. Og som det er virkelig irriterende at glemme at købe nye af. 
Dem, der er i beholderen duer ikke mere.

Beholder nr. 2:
Det er mig, der i perioder spiser mange af dem. De stod egentlig i skabet med mel, sukker osv. men er nu flyttet op på hylden med morgenmadsprodukter og er nu nabo til havregryn og cheerios. 
Jeg spiser dem gerne ovenpå noget og med en ske, men kan også finde på at tage en håndfuld og gå og småspise af. 

Hvad tror du, der gemmer sig i beholderne? Jeg afslører det, inden påsken er omme!

------------------------------------------------------------------------



Hvorfor jeg pludelig skriver om en farve? Forklaring kommer her:

Et link på her sendte mig til den her fine blog, hvor der i denne tid er en skriveleg i gang. Jeg har ikke deltaget i den slags hurlumhej før, men er hoppet med her, fordi jeg synes teamet er sjovt og overskueligt med kun én bundet skriveopgave om ugen. I al sin enkelhed er opgaven at skrive et blogindlæg med inspiration i en farve.



  • uge 14 RØD
  • uge 15 ORANGE
  • uge 16 GUL
  • uge 17 GRØN
  • uge 18 BLÅ
  • uge 19 LILLA


søndag den 6. april 2014

Så kreativ er jeg nemlig

Når der skal fremføres kreativitet her på matriklen, foregår det sådan cirka således: Jeg får en idé, overtaler mine døtre til at det er en god idé, finder inspiration et sted, som typisk kunne være en kreablogger eller anden form for orakel. 
Aflurer idé og sætter mine unger i gang med at kopiere konceptet. 
I går blev det til små yndige påskekyllinger, der nu hænger fint i fra haven indhentet knopfyldt kirsebærgren.
Kom an påske, vi er klar!







fredag den 4. april 2014

RØD, en heftig puls

Rød er varme, temperament og lidenskab. 
Rød er mine knoer, når jeg knytter hænderne hårdt i vrede og med anspændte kæber får sagt til mine elskede, at lige præcis det der, ved jeg ikke, om jeg kan lære at leve med.

Rød er blodet, der løber i mine årer, når jeg fuld af begær presser mig imod ham og mærker at alt det han er, kan jeg leve med. Vil jeg leve med. 
Rød er varmen i kinderne, kærligheden i hjertet og frustrationen, når det hele bliver for indviklet.

Der bor en rød oprørskhed i mig, som ikke fylder meget i det daglige, men som jeg mærker tydeligt i bestemte situationer, hvor noget går for nær.
Min vrede er rød.
Rød er også ilden, der brænder i mig, når verdens uretfærdighed bliver klasket op i mit fjæs, men det er også en glødende ilterhed og kamplyst, der er næsten utæmmelig, når jeg føler mig uretfærdig behandlet eller direkte misforstået af et andet menneske. 

Rød er styrke, kraft og opmærksomhed. 

I min garderobe er der er ikke ét eneste stykke rødt tøj. 
Rød råber for højt og siger 'se mig, se mig' på en måde, jeg ikke kan forliges med, når det er mig selv, men beundrer, når det er andre.

Der er mange røde ting i vores hjem. 


Rød yndlingskop fra Bodum

Rødt skab fra meget kendt og brugt svensk møbelfirma


Badeforhæng med røde Marimekkoblomster.

Rød termokande


Hvorfor jeg pludelig skriver om en farve? Forklaring kommer her:


Et link på her sendte mig til den her fine blog, hvor der i denne tid er en skriveleg i gang. Jeg har ikke deltaget i den slags hurlumhej før, men er hoppet med her, fordi jeg synes teamet er sjovt og overskueligt med kun én bundet skriveopgave om ugen. I al sin enkelhed er opgaven at skrive et blogindlæg med inspiration i en farve.



  • uge 14 RØD
  • uge 15 ORANGE
  • uge 16 GUL
  • uge 17 GRØN
  • uge 18 BLÅ
  • uge 19 LILLA








tirsdag den 1. april 2014

Den snakkende bilist

Jeg er en virkelig god bilist, hvis jeg selv skal sige det. Venlig, rolig og opmærksom i trafikken. Venlig, fordi jeg gerne lader andre køre ud foran mig, rolig, fordi jeg ikke stresser selvom trafikken er tæt - og opmærksom på den måde at jeg kigger grundigt efter cyklister og holder tilbage for fodgængere og den slags.
Men stille i bilen, det er jeg ikke. Hverken når jeg kører alene eller når jeg har nogen med. Jeg taler til alt og alle jeg møder på min vej. Taler højt, til trods for at jeg ved, at de ikke kan høre mig.
'Kom nu over vejen tykke gamle dame med skæve ben og stor grim taske', siger jeg, mens jeg sender et stort smil og venter. 
Min bil taler jeg også til. 'Hvorfor vil du nu ikke starte', spurgte jeg forleden morgen, men så ville den heldigvis godt alligevel. Jeg tror nemlig at biler lever længere og kører bedre, hvis man er sød ved dem, taler ordentligt til dem og behandler dem blidt.
Jeg svarer også gerne stemmerne fra radioen, kommenterer hvad de siger, og skruer gerne højt op, når der kommer en god sang. Især hvis den er med Volbeat. Volbeat fungerer bare bedst med fuld skrald på volumen!

Forleden morgen tog jeg en blaffer op. En ung mand, der ikke havde nået sin bus. Så fik vi ham kørt på arbejde, og han fik et par opbyggelig ord med på sin vej.

søndag den 30. marts 2014

Please, vil du ikke nok tro på, hvad jeg siger?

Til dig der lå ved siden af mig på stram op-holdet søndag formiddag: 
Det VAR ikke en prut, ved godt det lød rigtig meget sådan, men jeg sværger, lyden kom fra min svedige ryg, da jeg løftede rumpen og ryggen fra måtten! 
Ser du, der havde dannet sig en form for vakuum mellem min klæbrige svedvåde ryg og gummimåtten, jeg lå på, og jeg kunne godt høre at det svup, der kom, lød virkelig meget som en stor prut. Hvad jeg så også fornemmede, var at du skyndte dig at vende ansigtet til den anden side, enten for at grine eller for at væmmes, det ved jeg ikke, men jeg ved at det hele blev så akavet, at jeg ikke fik sagt noget, men hvad fanden skulle jeg også sige?
Det ville have været nemmere, hvis du havde sagt, sig mig engang ligger du og fiser, for så kunne jeg skynde mig at smile bredt og sige nej nej det var min ryg, der svuppede. 

lørdag den 29. marts 2014

Undskyld Earth-Hour, glemte at slukke lyset

Sjovt
Bloggen Live fra Lolland får mig til at smile bredt. Kristinas enkle og lidt barnlige tegneudtryk, kombineret med ærlige og velskrevne tekster, er så fyldt med lune, varme og humor at jeg blev fan den første dag, jeg fandt bloggen. Det bliver du helt sikkert også. 

Irriterende
Køb af sort sportsbuks i kendt mærke viste sig at være med bukseben så brede, at der reelt var tale om trompetbuks. Købt skidebilligt på trendsales, smidt direkte ud i posen med tøj, der skal til genbrug. 

Rørende
Fik til dagens lokale gymnastikopvisning øje på en pige, der i børnehavetiden var en meget lidt køn buttet trunte med runde kinder og smalle øjne. Nu stod hun forrest i sin række på gulvet og var en lang, slank og meget smuk 12-årig. Tror også at tidsperspektivet ramte mig i hjertet, sådan på den bedstemoragtige - 'Jøsses hvor er du vokset'-måde.

Sexet
Hvem er mon den bedste sexpartner - Thomas Blachman, Thomas Helmig eller Thomas Skov? Det lå jeg søvnløs forleden aften og tænkte længe over, dog uden at nå frem til noget. Hvem tror du? Blachman er den, jeg er mest nysgerrig på -  tror bestemt ikke han er kedelig, men skulle jeg vælge en tester af de tre, ville jeg nu nok springe på Helmig.  (Skov er for ung) Har trods alt været Helmig-hooked on and off siden 13-års alderen. (Her følger stor trang til at lave smiley, som dog undertrykkes, men se den for dig).

Mærkeligt
Som tanker har det med at fare rundt i hovedet, især når jeg ikke kan sove. Jævnfør ovenstående. 

Dejligt
Når ham der har en vielsesring magen til min, kommer svedigt prustende og helt vildt glad hjem fra løbetur, og stolt fortæller at han har slået ny løberekord. Svedig mand i løbetøj er sexet, især min. Værd at notere og benytte sig af. Trang til smiley igen.

Fint
På den blev-så-varm-om-hjertet måde, da vores tilsammen fire piger, Lillepigen, Mellempigen, Storepigen og Størstepigen i dag sad tæt sammen, fnisede og hyggede. I et splitsekund mærkede jeg helt tydeligt, at verden er et godt sted at være og at det nok skal gå alt sammen.


tirsdag den 25. marts 2014

Bloggens mange ansigter - og mine

 Så kom der det ene seriøse indlæg efter det andet, og straks tænkte damen, åh nej nu fremstår jeg som en tør tante, der tager livet meget tungt og alvorligt, jeg må hellere være lidt sjov, så de ikke keder sig ihjel. Det sjove, hvis det bliver for påtaget,  har det så med at gå hen og blive en smule plat og lige nøjagtig plat, det gider jeg ikke have siddende som mærkat i panden. Ikke for længe ad gangen, i hvert fald. Skriver løs, sletter, kasserer, det og det duer ikke. 
Prøver til med det der kirkehalløj, som faktisk er det eneste emne, jeg skriver om, som ikke er et emne, jeg taler om. Måske derfor bliver jeg nogen gange tangerende paranoid, ryger jeg nu i bås som en Hellig-Frans, der sidder med foldede hænder og tænker store tanker om livet, døden og kærligheden? 
Så er der hverdagen, børnene og ham, der har en vielsesring magen til min. Vi er så skide ordinære og måske ligefrem uinteressante, så er der overhovedet noget at skrive om?

Jeg skriver altså lidt i den ene retning og så lidt i den anden. 

Og beslutter mig for at det jo lige præcis er sådan, jeg vil have, at det skal være her. 
Mit Helle skulle jo netop være mit helle, hvor jeg kunne tømme rodekassen med tanker ud i æteren, og hvor jeg besluttede at jeg ville prøve at sætte ord på dele af min verden, som til daglig stort set ingen ord får med på vejen. 

Jeg er jo netop lidt af det hele, min verden har mange facetter og vinkler - og det er dét, jeg håber kommer frem her. 
Som mennesker rummer vi alle adskillige roller, alt efter relationer og situationer. 
Forskellige ansigter kunne man også kalde det.
Min pointe er, at jeg holder af bloggen som den er, fordi den har mange ansigter, og dermed afspejler mig ret fint.

Og nu vi er ved begrebet 'mange ansigter', så lad mig præsentere:



Her ser jeg nogen lunde almindelig ud,
prøver i hvert fald på det.


Men nu skruer jeg lidt op for charmen ved at løfte blikke
og sende verden et smil, endda et af dem med næserynker.





Her er jeg lidt forvirret, sådan til den grublende
side. Det giver mig desværre et fæl rynke i panden.
Når jeg en sjælden gang i mellem er en sur skolelærer, ses rynken
alt for tydeligt og så tænker jeg at Botox må være eneste løsning?


Her er mit babe-agtige blondinefjæs, I ved der hvor man prøver
prøver at trutte lidt med munden, for at signalere sexappeal,
men i stedet ligner én, der prøver at skjule en tandbøjle?
Det er ikke et fjæs, jeg anvender i praksis,  hvilket nok må tilskrives
min efterhånden ret fremskredne alder



Her er mit 'hvad skal der dog blive af os allesammen-ansigt',
som afspejler både forvirring og fortvivlelse

Sig mig engang, har jeg noget siddende mellem fortænderne?


Kender I legen, 'hvem kan lave det grimmeste fjæs'?
Du er hermed udfordret!


Det tænksomme 'skuer-ud-i-horisonten'-blik

Sådan (siddende i køkkenet med kameraet på iPhonen vendt mod sig selv) kan man fordrive de 10 minutters ventetid, mens pastaen koger!

søndag den 23. marts 2014

Hvor ville jeg dog ønske

At nogen have stukket mig den her artikel i hånden, aet mig over håret og sagt 'det skal nok gå alt sammen', da jeg for 10 år siden flyttede sammen med ham, der har en vielsesring magen til min.
Vi var alt for længe om at fatte det. 
Læs artiklen hvis du lever i en sammenbragt familie -  eller hvis du kender nogen der gør (og send så linket til dem...)