tirsdag den 18. november 2014

Et andet sted

Læste den på få dage. Den gik lige ind i højre hjertekammer. Så mange veldrejede ord, sætninger og stemninger. En velkonstrueret historie i flere sammenflettede spor. Et arketypisk, men sympatisk persongalleri af ensomme, søgende mennesker.



Anmelderne var også begejstrede, læs fx. om romanen her.







mandag den 17. november 2014

Tæt på

Læreren (mig): Det her billede er fra byen New York, som ligger i USA. Er der nogen af jer, der kender navnet på den her kæmpestore statue af damen, der holder en fakkel?

Elev (7 år, ivrig, meget): Ja, det ved jeg, det er Fritidsgudinden.

søndag den 2. november 2014

Ord på min søndag

Vågner langsomt, udsovet, frisk. Glad. Ligger i sengen og læser længe. Hygge med mand og børn, morgenmad, dalrer rundt, god tid, fritid, dejlig tid.

I kirke, Allehelgensgudstjeneste, i kirkerummet og i hjerterne mindes vi dem, der er gået bort siden sidste allehelgen, og i det hele taget dem, vi har mistet. Rummet fyldt med minder, sorg og kærlighed, meget bevægende, ikke mindst fordi yndlingsalmen 'Sorrig og glæde' blev sunget i dag. 

Frokost, indkøbsliste, praktiske ting. Lillepigen skal begynde i skole i morgen, har vi styr på det hele, er hun tilmeldt madordning i sfo, og skrev du morgenmodulet på? 

Hjælper Storepigen med lektier, noget med noget synopse om en dum folkevise, der skal fremlægges i morgen, hun er nervøs over det, hun øver, vi taler, hun begynder at tro på det, når jeg siger, at hun kan. For det kan hun. Jeg ved, at det nok skal gå, men det nytter jo ikke, når tøsebarnet skælver af skræk. 

Vasker tøj, læser lidt mere, rydder op, giver Mellempigen grønt lys til at bage citronmuffins. Nogen har fået et nyt fag i skolen 'Madkundskab', og er blevet vældig interesseret i det, der foregår i køkkenet. Dejligt.

Så er der egentid. Det behøver jeg efter dage med tæt familietid, så jeg går en lang tur i det kølige, halvblæsende, smukke farverige efterårslandskab. Langs marker, gennem plantage og ind i skoven. Mens jeg lytter til podcast med gårsdagens udgave af Mads og Monopolet. En times ren og ufortyndet livskvalitet.

Sød mand laver aftensmad, vi rydder op, rydder af og rydder ud i ét væk. Hvor mange gange tørrer man egentlig spisebordet af på sådan en søndag?
Lillepigen puttes, der læses i Pelle Haleløs, og senere ser vi voksne 1864. Og putter sammen i sofaen, fordi det er dejligt. 

Men inden jeg lukker computeren, slukker lyset ved skrivebordet og skubber stolen ind for at bevæge mig ind i sofaen, får I lige lidt skov- og naturselfies fra min gåtur:




lørdag den 1. november 2014

En lugt

Den kom ligesom snigende over nogle dage, lugten, og jeg var i første omgang tøvende med at sige højt, at der var en fæl lugt. Jeg er jo lidt hys med det, ved vi. 
Men på tredjedagen sagde både mand og børn i kor: Hvad filan er det, her lugter af? 
Vi stod dernæst fem mand høj i vores gamle grimme køkken og snusede som sporhunde. Det lugtede SÅ grimt. Af lort! Ikke bare 'af lort'-lort, som noget der generelt lugter dårligt, men af vaskeægte lort. Fæces. 

Noget virkelig råddent måtte gemme sig et sted!?

Den kommende dag havde vi alt ude af køkkenskabene, og fik rengjort alle hylder og skabe, men vi fandt intet abnormt ud over en hulens masse skidt og snavs, men det lugtede ikke. Men da jeg i rengøringkampens hede var oppe at stå på en stol, for at aftørre et køkkenskab ovenpå, var det meget meget tydeligt, at lugten var værre oppe end nede. 
Og sad der ikke også nogle luskede fluer i vores køkkenloft?

Ny teori: Der ligger et dødt dyr på loftet, og det er lugten af råddenskab fra det, der siver ned i vores køkken. 

Et dødt dyr!? Ja, en mår, en kat en hvad-fanden-ved-jeg, gå nu please bare derop og tjek det. I sådan en situation er vi komplet neanderthalere her i huset: Ham, der har en vielsesring magen til min, samler våben (stige, lommelygte, skovl) og går ud og bekæmper farer (uhyggelige døde dyr på loftet), mens jeg samler børnene omkring mig, og sørger for ro og orden i hulen.
Intet i denne verden kunne have fået mig op på det loft, så er det sagt. Lidt skræmte, men også vældig nysgerrige stod vi ved stigen og ventede spændt på, at husets herre kom ned fra loftet igen. 
Beskeden var klar. Han kunne INTET dyr eller noget, der tilnærmelsesvis lignede et dyr se deroppe, og i øvrigt var der ingen spor af den fæle lugt, så det kom ikke derfra.

Der gik en dag mere. Lugten tiltog og vi var nu på et stadie, hvor vi ud over at lave bræklyde af væmmelse, hver gang vi passerede køkkenet, også var klar til at rykke hele køkkenet ned, jævne huset med jorden eller bare pakke en taske og skride et andet sted hen. 

Et nyt spor viste sig: Lugten blev markant værre i nærheden af køleskabet, især foroven ved køleskabet. 

Men når vi åbnede køleskabet, var der næsten ingen spor af lugten, og vi havde allerede på dag 1 haft alt ude og rengjort samtlige hylder og skuffer.

Ny, ret realistisk teori: Der måtte  ligge noget BAG ved køleskabet!

Bingo. Da min heltemodige mand fik løftet køleskabet ned og trukket det ud, var stanken så vederstyggelig og gennemtrængende, at det gav tårer i øjnene, og vi måtte holde os for mund og næse. 
Jeg får den vildeste kvalme ved tanken, mens jeg sidder her og skriver om det. Det.lugtede.så.grimt. 

Sagen var: Inde i køleskabet sidder der forneden et hul ifb. men en rende, hvor fugt/overskydende vand løber ned. 
Det vand forsvinder ned i en beholder, der sidder bag på køleskabet. Der er så tilsyneladende sket det, at en ubestemmelig art madrest er røget med ned i det hul - og ned i beholderen bag på køleskabet, og at denne lille madrest bl.a fordi der på grund af køleskabets kompressor er dejlig varmt deromme, så over - who knows hvor lang tid - har udviklet sig til et kemisk nærmest levende og helt forfærdeligt ildelugtende monster af råddenskab.

Fy for satan.


fredag den 31. oktober 2014

En omgang mere

Det gik egentlig meget godt i går, så I får sgu 20 mere!


1. Min yndlingsfarve er blå. Som himlen.

2. Jeg er rigtig god til at huske, hvad folk hedder. 

3. Jeg er bange for frøer.

4. Når jeg kører i tog, undgår jeg helst at 'køre baglæns'. Det virker så forkert.

5. Jeg spiller pt. 2 spil fra min iPhone. Det ene er wordfeud, og det andet er quizkampen. 

6. Jeg kommer tit til at sige ting højt, som jeg bagefter ville ønske at jeg ikke havde sagt. I hvert fald ikke så højt. 

7. Jeg drikker helst hvidvin eller rosé. Får mavepine af rødvin.

8. Jeg elsker rødvin. 

9. Min bror og jeg ligner hinanden, og det gør mig rørt og blød om hjertet. Jeg kan så utrolig godt lide ham.

10. Hvis jeg skulle bo i et andet land, skulle det være et land med bjerge. Italien er i den sammenhæng et godt bud.

11. Jeg kunne sagtens forestille mig at have haft flere børn end tre. 

12. Til gengæld skal jeg hverken have hund eller kat. Pt. 

13. Havde mine døtre (Marie, Frederikke, Johanne) været sønner, havde de hedder Mikkel, Frederik og Johan. 

14. Da jeg var barn, drømte jeg om at hedde et engelsksproget navn. Jessica, Jennifer eller Sheila. Jeg var sikker på, at jeg ville have haft det nemmere og bedre, hvis jeg havde heddet Jessica. Det er jeg ikke helt så sikker på mere!

15. Mine forældre vaklede mellem tre navne, da de skulle navngive mig: Mette, Lotte eller Helle. I min generation svarer det lidt til, om man hedder Rip, Rap eller Rup :-)

16. Jeg tegnede forleden en giraf for første gang i mit liv. På tavlen, sammen med nogle børn fra 1.klasse. Man kunne ikke se forskel på min giraf, og de giraffer børnene havde tegnet.

17. Jeg foretrækker mørk chokolade. 

18. Jeg kan ikke lide at sove i et rum, hvor døren er lukket.

19. Jeg har en til tider irriterende skarp lugtesans.

20. Jeg er udpræget A-menneske.

torsdag den 30. oktober 2014

20 om mig

1.Jeg tror på at der er noget godt i alle mennesker, og at ingen er født ond. Jeg tillægger miljø større indflydelse på et menneskes liv end arv.

2. Jeg bruger str. 41 i sko.

3. Jeg får både ondt i hovedet og i maven af at spise store mængder slik, alligevel gør jeg det næsten hver fredag.
Og hader mig selv for det.

4. Jeg er et ordensmenneske, der roder. Ser ikke mit eget rod som rod, men som en forlængelse af mig og de ting, jeg er i gang med. Andres rod, til gengæld... uha uha...

5. Jeg vil gerne gøre andre glade, og bliver meget ked af det, hvis jeg, uden at vide det, er kommet til at gøre et andet menneske ked af det. 

6. Jeg øver mig at sige undskyld til andre. Især til ham, der har en vielsesring magen til min.

7. Jeg er vild med Michael Falch.

8. Jeg reder min seng hver morgen. Jeg står op og går i bad, og når jeg kommer tilbage til soveværelset for at tage tøj på, er det første jeg gør altid at rede sengen. Også min mands side.

9. Jeg sover meget let og er for det meste vågen flere gange i løbet af en nat.

10. Øjnene er det første jeg lægger mærke til hos andre mennesker, lige derefter kommer hænder og sko. 

11. Jeg er meget pligtopfyldende, også nogen gange for meget.

12. Jeg elsker at være folkeskolelærer, og kunne ikke forestille mig at lave andet. Alternativet skulle være en anden form for formidling. 

13. Jeg bliver meget glad, når andre roser mig, og husker det for evigt.

14. Jeg er mere til bøger end til film.

15. Jeg kan ikke lappe en cykel.

16. Jeg kan heller ikke skifte olie på en bil, eller alt andet, der indebærer at man åbner motorhjelmen.

17. For jeg ved ikke, hvordan man åbner motorhjelmen på min bil. Jeg gider ikke lære det.

18. Jeg er god til at bage.

19. Jeg har tendens til både klaustrofobi og højdeskræk.

20. Jeg kan løbe 5 km og drømmer om at kunne løbe 10.

onsdag den 22. oktober 2014

Hvad jeg mener om

# At det er blevet efterår
Faktisk helt ok med mig. Lys i græskarfjæs på trappen, lys i vinduer. Går i hule-mode under tæpper, dyner, bøger, Ipad og hygge. 

# Tv-serien 1864
Har i mange år haft et ret vildt crush på Ole Bornedal. Elsker den mand, fordi han er både klog og lækker. Er vild med hans produktioner, fordi de er både kloge og lækre. Også 1864. Jeg deler på ingen måde den kritik, der florerer i den offentlige debat. Mener i øvrigt også at folk var lige lovlig tidligt ude med riven. Er generelt tilhænger af at man giver ting en chance, inden man dømmer.

# At være blevet indskolingslærer igen
Det er så fedt. Har mega optur over det. At følge udviklingen hos børn, mens de lærer at læse er helt fantastisk - og præcis lige stort hver eneste gang, et lille 7-årigt ansigt smiler til mig, og siger 'Jeg kunne!'
Glædes dagligt over finurlige samtaler, som den jeg havde med en dreng i dag. Jeg spurgte ham, om de havde været hos lægen med hans ørepine, og drengen svarede: Nej, det var ikke lægen, vi var hos, det var doktor Lars. 

#At mit yngste barn snart skal begynde i skole
Vi har det, der hedder 'rullende indskoling' her i byen, og derfor begynder Lillepigen i skole mandag d. 3.november, lige før sin 6-års fødselsdag. Mutti her har taget omsorgsdag, skoletasken blev købt i efterårsferien, og for lige at understrege hvor klar til skole Lillepigen er, tabte hun sin første tand i går. Jeg nyder det fuldt ud, (det har aldrig været nemmere at have børn end nu, hvor de er 6, 12 og 15) men er også lidt i krise over at den lille er blevet så stor. Resten af dette skoleår har jeg tre børn i folkeskolen. Tre faner på forældreintra, du gode Gud :-/

# Mine nye arbejdstidsregler
De stinker. Virkelig seriøst. Det hænger bare ikke sammen. Det løft den nye skolereform skulle tilføre en udmarvet folkeskole, kommer til at falde til jorden, for de lærere, der skal løfte, er i knæ, i spændetrøje og spændt for en vogn, de gives tilstrækkelig mulighed for at trække. Jeg underviser mere, men forbereder mig mindre end nogensinde før. Løber rundt på skolen, løber ind og ud af klasser, spiser mens jeg løber, spiser mens jeg er på toilet, er på toilet, mens jeg læser, læser mens jeg løber. 
Det er så meget en ommer med de regler, at jeg for første gang i 15 år overvejer om folkeskolen er noget for mig. 

# Børnefilmen 'Æsketroldene'
Så skøn en film, som jeg anbefaler på det varmeste.

#Den Blå Planet
Thumps up! Vi var der i efterårsferien, og trods temmelig mange mennesker, var vi alle fem enige om at det var en FEDT udflugtsmål. Vi sparede lidt på billetterne ved at printe selv hjemmefra -  synes helt klart at pris og oplevelse matchede fint. Caféen i Den Blå Planet får også en anbefaling, de serverer mad fra Meyers køkken, og det var absolut pengene værd. Åh, hvor er vi blevet skuffede over den type måltider tidligere (det værste cafémad, jeg nogen sinde har smagt i mit liv, var for 10 år siden på Experimentriet, øv hvor var det ringe, til gengæld skide dyrt). 

#Filmen 'Boyhood'
Den skal du se! Åh, hvor var den god. At anmelderne er faldet helt på halen over den film, forstår jeg til fulde. Det er ægte kunst!
Filmen følger den samme dreng og hans familie, fra han er 6 år gammel, til han som 18-årig flytter hjemmefra. Og skuespillerne ER de samme, filmet over 12 år. Det er mesterligt, rørende og noget så dejlig en film. Og så så jeg den ovenikøbet med min hånd i den hånd, der har en vielsesring magen til min. 

# At træne onsdag morgen fra 6.15-7.15
Elsker det. Er blevet afhængig, vil ikke undvære. Og sagde til 
mig selv i morges, at jo mørkere og koldere det er ude, jo sejere er jeg, når jeg står op og kommer afsted. 









torsdag den 16. oktober 2014

Efterårsferie #2014

'Hvornår kommer gæsterne mor?' Lillepigen kalder fra den ene ende af stuen, hvor hun sidder og tegner, mens jeg tørrer støv af i vindueskarmen i den anden ende. Jeg svarer at der går nogle timer endnu, men at det er dejligt at høre at hun glæder sig til de kommer, for det er mennesker, der har stor værdi i vores familie - de er noget helt særligt, fordi min tilknytning til denne veninde går helt tilbage til vores tidligste barndom. Det betyder, at jeg har kendt hende i flere år, end jeg har kendt min lillebror. 
Hun har været i centrum, i periferien, i udkanten eller ved siden af,  men altid i nærheden af mig i 42 år. Vores børn ved, at deres mødre helt særlige for hinanden og de lytter både interesseret og andægtigt, når vi fortæller røverhistorier fra vores barndom.
'Jeg spørger ikke, fordi jeg glæder mig, jeg spørger fordi du har sagt at vi må få chokolade, når de kommer...' svarer Lillepigen mig uden at kigge op fra sin tegning, og jeg smiler bredt og hælder vand i orkidéernes underskåle.

mandag den 13. oktober 2014

Godt nyt om tis

Til alle os jer, der af og til gør den slags, er her en dejlig nyhed, som gavner miljøet:

Nu må man gerne tisse i brusebadet



mandag den 6. oktober 2014

Unikt?

Er der ikke noget temmelig paradoksalt i modemagsinets massepublicering af hvordan du - inspireret af syv stilfulde kvinders hjem - kan komme til at bo unikt?

Ligeså unikt som alle de andre, der tænker at sådan vil de også bo?