søndag den 21. september 2014

Og en gris, der har brækket det ene øre...


På gulvet i vores stue ligger en tæppe bredt ud, og på tæppet ligger rækker af bamser, der er syge. Lillepigen har en veninde på besøg, og de leger dyrehospital. Vores stue er omdannet til en kombination af klinik for modtagelse, operationsstue og sengeafsnit. 

Jeg hygger mig med at lytte til deres leg og de ting, de siger. Lige nu bliver en leopard indlagt med brækket pote, et kompliceret brud, der krævede operation. En isbjørn har fået medicin mod hikke, og pindsvinet er til undersøgelse for en ukendt lidelse i sine pigge.



Her ligger leoparden, netop overfor fra operationsstuen til opvågningsafdelingen.
Hans arm er i gips, men heler heldigvis hurtigt. 




Giraffen har været uheldig ude på savannen. Han snublede på vej til girafskole, faldt og slog sit ene horn. Som det ses på billedet, hænger hornet slapt ned. Han fik en indsprøjtning, som forhåbentlig hjælper i løbet af nogle dage. 


Og her er Gysse, grisen med det brækkede øre. Gad vide hvordan det gik til? 












søndag den 14. september 2014

Husk det er naturens dag i dag

Vi er på vej ud i lortevejret. I regntøj og gummistøvler. Det er 'Naturens dag' i dag og der foregår helt sikkert et eller mange udendørs arrangementer i nærheden af hvor du bor.
Vi er på vej til Brandbjerg Højskole for at moste (vores egne medbragte) æbler, lave snobrød og gå en tur i skoven. Lidt ærgerligt at det regner og er gråt og trist vejr, men mon ikke oplevelsen af at have været UDE føles endnu federe så, når vi kommer hjem og kaster os i søndags-sofaen for at lade op til en ny uge. 

Læs mere om Naturens Dag her

God søndag!

lørdag den 13. september 2014

Kunne vi ikke nok blive enige om

...at når vi følges med vores veninder ud i verden og virkelig gerne vil snakke, snakke og snakke, så er der to (sikkert flere) steder, der er virkelig uegnede til dette formål. Det ene sted er biografen, og det er andet sted er, når vi er til holdtimer i fitnesscentret. 
Hvis den eller de veninder vi mødes med, er nogen vi enten ikke har set meget længe og derfor skal have catchet hinandens liv det sidste halve år op, ELLER det bare er sniksnakke-veninden over dem alle, vi er samme med, kunne vi så ikke aftale at vi i stedet går en lang tur i skoven sammen med hende, sætter os på en café eller mødes privat hos hinanden.
For vi bliver nødt til at forestille os, ja ligefrem sætte os ind i, at der muligvis de steder, vi kommer og bare taler og taler løs, befinder sig andre end os, som bare ikke gider høre på vores private snak? 
Jeg mener det. Det er altså virkelig uhørt at sidde at tale med sin sidemand under en biografforestilling, uhørt og uhøfligt og vi kan ikke være det bekendt overfor de andre gæster i biografen. Og det er endnu mere uhørt, grænsende til pisseirriterende for de andre på fitnessholdet, når instruktørens anvisninger næsten overdøves af to sludrechatoller, der skal høre hvordan det står til i hinandens liv. Skal vi ikke bare stoppe med det? Nu. 

søndag den 7. september 2014

Kombinationsøvelse

Mine inspirerende fitnesstrænere taler ofte om begrebet kombinationsøvelser. 
Det er noget med at slå to (eller flere) fluer med ét smæk og træne muskler mere end ét sted, men med kun en enkelt øvelse.

Jeg er ret vild med idéen om kombinationsøvelser - og praktiserer mange forskellige af slagsen herhjemme.


Her er én jeg, jeg opfandt i dag:
Den går ud på at man drikker rødvin, mens man vasker køkkengulv.



lørdag den 6. september 2014

Berlin, wunderschön und alles


Sidste weekend blev tilbragt Unter Den Linden og den slags steder, I en by man ikke kan andet end at elske. I hvert fald elsker jeg Berlin og at være i en by, man elsker, sammen med en mand, man elsker, det er sgu da win-win, der vil noget! 
Vi ramte det perfekte match af afslappende stillesiddende fra fortovscafé-på-byens-liv-kiggende stunder til aktivt museumsbesøgende turister med lyst til perspektiv-på-verden udvidende oplevelser, som fx den, der er fotograferet herunder, hvor vi besøger monumentet for de forfulgte jøder under 2.verdenskrig: Dänkmahl für ermordeten Juden Europas.
Jeg græd en del undervejs og vi talte ikke sammen de første 20 minutter efter vi kom ud fra det museum, der ligger under selve monumentet. 



En stor grund til at vores ophold i Berlin var så utrolig vellykket var at vi udover klassikeren fra Politikens Forlag ' Turen går til Berlin' også havde medbragt den noget  mere
alternative, men også megainspirerende Berlin-guide, som den danske forfatter (permanent bosiddende i Berlin) Sissel-Jo Gazan har skrevet. Vi havde Sissel-Jo med overalt hvor vi 
gik og skiftedes til at læse højt for hinanden af bogens mange 
charmerende og på-den-vildt-hyggelige-måde underholdende  anekdoter.





På billedet herunder besøger vi et stykke meget tankevækkende kulturhistorie. Et stykke by inklusiv bevaret Berlinmur. Området var spækket med informerende info-tavler og standere med billeder og film, en live-historie/samfundsfagtime indenfor den disciplin Antorini kalder 'Understøttende Undervisning'. 




Brunch på fortovscafé i Prenzlauer Berg. Hvis et måltid kan fremkalde følelsen 'lykke', var det det, det skete. Lige der, midt i det hele, med ham det har en vielsesring magen til min. 



Om søndagen regnede det hele formiddagen, men det betød intet, for vi havde en plan. 
Og jeg fik i den anledning købt mig en paraply. Min første ever. Skulle blive 42 år gammel før jeg for første gang blev ejer af min helt egen paraply. I love Berlin og I love min nye paraply.





Til sidst et billede af et skilt fra U-bahn, som jeg kom til at smile så dejligt af. For jeg vedtog at det betød: Du skal være forsigtig med at danse boogie-woogie på vej ud af toget. 









torsdag den 28. august 2014

Ikke omkuld



Er der lidt stille på bloggen for tiden, fordi jeg ligger og raller i et hjørne, fuldstændig knockoutet af opstart på nyt skoleår?
Nej heldigvis ikke. Er jeg kommet godt i gang med alt det nye - skolereformen og min nye arbejdstidsaftale? Ja, det er jeg, og for hver eneste uge der går, vænner jeg mig en lille smule mere til det hele. Mit gæt er, at jeg med ihærdig indsats, god nattesøvn, sund kost og ekstra styrketræning vil være mentalt synkroniseret og omstillet omkring efterårsferien. Eller noget.
Er jeg glad for det? For reformen ja, den er der potentiale i, især hvis dens praktiske udformning havner i hænderne på nogen, der virkelig kan. 
Hvad så med de nærmest industrialiserede nye arbejdstider?
Hmmm.... Det er svært, men jeg prøver. Det gør jeg virkelig, for jeg vil gerne. Tilpasse mig, være dygtig, gøre det godt. Være positiv og se muligheder. Men Gud hvor jeg savner fleksibiliteten og at løse opgaverne på tidspunkter, hvor det passer bedst til mig og det liv, jeg lever ved siden at mit arbejde.
Har jeg mere fritid end før? Ja, er du svimmel, det har jeg. Men nyder jeg ikke det? Jo jeg nyder det faktisk rigtig meget, også selvom jeg ikke helt har tilstrækkelig glæde af det endnu, fordi jeg har været så megamonstertræt hver eneste dag, når jeg efter 16 er tumlet ind ad døren. Hveranden onsdag arbejder jeg fra 8-18. Er I klar over, hvor stor en madpakke, det kræver at skulle holde et højt tempo i så mange timer i streg? Vi taler jo fandme bæreposer!

Er der lyspunkter? Ja, rigtig mange. Søde elever, skønne kolleger, dansk i indskolingen og nogen, der er ved at lære at læse. 

Og en tur til Berlin med ham, der har en vielsesring magen til min. Fra i morgen og tre dage frem. Det bliver så godt.
Vi i Berlin for tre år siden og har ikke haft én eneste børnefri weekend i de tre år, der er gået siden. Så vi trænger. Sgu.

Vi gik meget traditionelt turistagtigt ombord i byen sidst. Denne gang medbringer vi  den lidt alternative Berlinguide, som den danske forfatter (som bor i Berlin) Sissel-Jo Gazan har skrevet. 

Ta' med til Berlin

mandag den 18. august 2014

Drengemødre, læs denne med jeres sønner

Der er tilsyneladende ingen emner, der ikke kan skriver den børnebog om. Mine elever fniste vældigt, da de prøvede at overtale mig til at højlæse denne på skolens bibliotek i dag. 
Desværre havde jeg netop valgt en anden bog. 





mandag den 4. august 2014

Paparazzi fem år



Da jeg bad den femårige om lige at holde min iPhone, mens jeg tog en tur i legepladsens svævebane, troede jeg bare at hun stod med telefonen og betragtede min præstation.
Et efterfølgende kig i min fotostream gjorde mig klogere.














søndag den 3. august 2014

Alting har en tid

I min tilværelse er et skoleårs cyklus tydeligere end et kalenderårs. Jeg husker begivenheder langt bedre i klassetrin og årgange end i konkrete årstal. 
Nytårsaftener flyder sammen og ligner hinanden, mens sommerferier er milepæle i hukommelsen, der hjælper til almindelig dagligdags opklarende samtaler.
"Det var det år, vi holdt ferie i Holland" giver mere mening end at sige sommeren 2011 (eller var det i 2012?)

Derfor er den dag, det er i dag særlig. Det er sommerferiens absolut sidste dag.

Vi har markeret dette faktum med en næsten ophøjet renselses-ceremoni i form af totaltrengøring af hus, skift af sengetøj (gange fem), udarbejdelse og print af madplan til den kommende uge med tilhørende indkøbstur og opfyld af køleskab. 
De ydre rammer for den kommende hverdag er med andre i orden.
Vi skal så fylde dem ud med alt det, der er vores familie, vores aktiviteter og planer. Vores hverdag, vores liv.

Det er dog ikke hele dagen, der er gået med planlægning og forberedelse.

I formiddag gik jeg i kirke for første gang siden den dag sidst i juni, hvor vi begravede min søde gamle farmor, tre dage før hendes 98-års fødselsdag. 

Og meget passende, var den ene af denne søndags bibeltekster en af de rigtig fine og smukke, som passer ind i SÅ mange væsentlige sammenhænge - og også kom til at passe så fint til mig, nu hvor det blev tid til at sige farvel og tak til sommeferien 2014.


Alting har en tid,/ for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt./ En tid til at fødes, en tid til at dø./ En tid til at plante, en tid til at rydde./ En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede./ En tid til at rive ned, en tid til at bygge op./ En tid til at græde, en tid til at le./ En tid til at holde klage, en tid til at danse.


Jeg tilføjer i dag:
En tid til at dase og holde ferie. En tid til at arbejde. En tid til at engagere sig i nye udfordringer og en tid til at udvikle sig.


Prædikerens Bog. 
Kapitel 3, vers 1 til 4
Alting har en tid,/ for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt./ En tid til at fødes, en tid til at dø./ En tid til at plante, en tid til at rydde./ En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede./ En tid til at rive ned, en tid til at bygge op./ En tid til at græde, en tid til at le./ En tid til at holde klage, en tid til at danse.
Prædikerens Bog. 
Kapitel 3, vers 1 til 4

fredag den 1. august 2014

En tyk ko i natbukser

Nogen fik den idé, at de ville på strøgtur og shoppe lidt nyt tøj til skolestart. Samme nogen har tilsyneladende fået hukommelsestab henover ferien, for hun havde i hvert fald glemt alt om, hvor dårlig en shopper, hun er. 

Hvor dårlig en shopper, jeg er. 

Efter ganske kort tid i gågåde-inferno transformeres jeg langsom, men sikkert om til en bittert smagende treenigheds-cocktail af bonderøv, nærigrøv og fattigrøv. Og det sker hver eneste gang. 

Tanke inden jeg træder ind i tøjbutik:
Der går så mange pivsmarte damer på min alder rundt i sådan en lidt løs mønstret sommerbuks med elastik i taljen. Det må også lige være noget for mig!

Tanke, mens jeg står foran spejlet i prøverummet iført løs mønstret sommerbuks med elastik i taljen:
Jeg ligner en tyk ko i natbukser. 
Fandme om jeg vil give 399,- for et par natbukser!

Dybt suk.