Efterårsferie #2014

'Hvornår kommer gæsterne mor?' Lillepigen kalder fra den ene ende af stuen, hvor hun sidder og tegner, mens jeg tørrer støv af i vindueskarmen i den anden ende. Jeg svarer at der går nogle timer endnu, men at det er dejligt at høre at hun glæder sig til de kommer, for det er mennesker, der har stor værdi i vores familie - de er noget helt særligt, fordi min tilknytning til denne veninde går helt tilbage til vores tidligste barndom. Det betyder, at jeg har kendt hende i flere år, end jeg har kendt min lillebror. 
Hun har været i centrum, i periferien, i udkanten eller ved siden af,  men altid i nærheden af mig i 42 år. Vores børn ved, at deres mødre helt særlige for hinanden og de lytter både interesseret og andægtigt, når vi fortæller røverhistorier fra vores barndom.
'Jeg spørger ikke, fordi jeg glæder mig, jeg spørger fordi du har sagt at vi må få chokolade, når de kommer...' svarer Lillepigen mig uden at kigge op fra sin tegning, og jeg smiler bredt og hælder vand i orkidéernes underskåle.