søndag den 2. november 2014

Ord på min søndag

Vågner langsomt, udsovet, frisk. Glad. Ligger i sengen og læser længe. Hygge med mand og børn, morgenmad, dalrer rundt, god tid, fritid, dejlig tid.

I kirke, Allehelgensgudstjeneste, i kirkerummet og i hjerterne mindes vi dem, der er gået bort siden sidste allehelgen, og i det hele taget dem, vi har mistet. Rummet fyldt med minder, sorg og kærlighed, meget bevægende, ikke mindst fordi yndlingsalmen 'Sorrig og glæde' blev sunget i dag. 

Frokost, indkøbsliste, praktiske ting. Lillepigen skal begynde i skole i morgen, har vi styr på det hele, er hun tilmeldt madordning i sfo, og skrev du morgenmodulet på? 

Hjælper Storepigen med lektier, noget med noget synopse om en dum folkevise, der skal fremlægges i morgen, hun er nervøs over det, hun øver, vi taler, hun begynder at tro på det, når jeg siger, at hun kan. For det kan hun. Jeg ved, at det nok skal gå, men det nytter jo ikke, når tøsebarnet skælver af skræk. 

Vasker tøj, læser lidt mere, rydder op, giver Mellempigen grønt lys til at bage citronmuffins. Nogen har fået et nyt fag i skolen 'Madkundskab', og er blevet vældig interesseret i det, der foregår i køkkenet. Dejligt.

Så er der egentid. Det behøver jeg efter dage med tæt familietid, så jeg går en lang tur i det kølige, halvblæsende, smukke farverige efterårslandskab. Langs marker, gennem plantage og ind i skoven. Mens jeg lytter til podcast med gårsdagens udgave af Mads og Monopolet. En times ren og ufortyndet livskvalitet.

Sød mand laver aftensmad, vi rydder op, rydder af og rydder ud i ét væk. Hvor mange gange tørrer man egentlig spisebordet af på sådan en søndag?
Lillepigen puttes, der læses i Pelle Haleløs, og senere ser vi voksne 1864. Og putter sammen i sofaen, fordi det er dejligt. 

Men inden jeg lukker computeren, slukker lyset ved skrivebordet og skubber stolen ind for at bevæge mig ind i sofaen, får I lige lidt skov- og naturselfies fra min gåtur:




Ingen kommentarer: