søndag den 21. september 2014

Og en gris, der har brækket det ene øre...


På gulvet i vores stue ligger en tæppe bredt ud, og på tæppet ligger rækker af bamser, der er syge. Lillepigen har en veninde på besøg, og de leger dyrehospital. Vores stue er omdannet til en kombination af klinik for modtagelse, operationsstue og sengeafsnit. 

Jeg hygger mig med at lytte til deres leg og de ting, de siger. Lige nu bliver en leopard indlagt med brækket pote, et kompliceret brud, der krævede operation. En isbjørn har fået medicin mod hikke, og pindsvinet er til undersøgelse for en ukendt lidelse i sine pigge.



Her ligger leoparden, netop overfor fra operationsstuen til opvågningsafdelingen.
Hans arm er i gips, men heler heldigvis hurtigt. 




Giraffen har været uheldig ude på savannen. Han snublede på vej til girafskole, faldt og slog sit ene horn. Som det ses på billedet, hænger hornet slapt ned. Han fik en indsprøjtning, som forhåbentlig hjælper i løbet af nogle dage. 


Og her er Gysse, grisen med det brækkede øre. Gad vide hvordan det gik til? 












søndag den 14. september 2014

Husk det er naturens dag i dag

Vi er på vej ud i lortevejret. I regntøj og gummistøvler. Det er 'Naturens dag' i dag og der foregår helt sikkert et eller mange udendørs arrangementer i nærheden af hvor du bor.
Vi er på vej til Brandbjerg Højskole for at moste (vores egne medbragte) æbler, lave snobrød og gå en tur i skoven. Lidt ærgerligt at det regner og er gråt og trist vejr, men mon ikke oplevelsen af at have været UDE føles endnu federe så, når vi kommer hjem og kaster os i søndags-sofaen for at lade op til en ny uge. 

Læs mere om Naturens Dag her

God søndag!

lørdag den 13. september 2014

Kunne vi ikke nok blive enige om

...at når vi følges med vores veninder ud i verden og virkelig gerne vil snakke, snakke og snakke, så er der to (sikkert flere) steder, der er virkelig uegnede til dette formål. Det ene sted er biografen, og det er andet sted er, når vi er til holdtimer i fitnesscentret. 
Hvis den eller de veninder vi mødes med, er nogen vi enten ikke har set meget længe og derfor skal have catchet hinandens liv det sidste halve år op, ELLER det bare er sniksnakke-veninden over dem alle, vi er samme med, kunne vi så ikke aftale at vi i stedet går en lang tur i skoven sammen med hende, sætter os på en café eller mødes privat hos hinanden.
For vi bliver nødt til at forestille os, ja ligefrem sætte os ind i, at der muligvis de steder, vi kommer og bare taler og taler løs, befinder sig andre end os, som bare ikke gider høre på vores private snak? 
Jeg mener det. Det er altså virkelig uhørt at sidde at tale med sin sidemand under en biografforestilling, uhørt og uhøfligt og vi kan ikke være det bekendt overfor de andre gæster i biografen. Og det er endnu mere uhørt, grænsende til pisseirriterende for de andre på fitnessholdet, når instruktørens anvisninger næsten overdøves af to sludrechatoller, der skal høre hvordan det står til i hinandens liv. Skal vi ikke bare stoppe med det? Nu. 

søndag den 7. september 2014

Kombinationsøvelse

Mine inspirerende fitnesstrænere taler ofte om begrebet kombinationsøvelser. 
Det er noget med at slå to (eller flere) fluer med ét smæk og træne muskler mere end ét sted, men med kun en enkelt øvelse.

Jeg er ret vild med idéen om kombinationsøvelser - og praktiserer mange forskellige af slagsen herhjemme.


Her er én jeg, jeg opfandt i dag:
Den går ud på at man drikker rødvin, mens man vasker køkkengulv.



lørdag den 6. september 2014

Berlin, wunderschön und alles


Sidste weekend blev tilbragt Unter Den Linden og den slags steder, I en by man ikke kan andet end at elske. I hvert fald elsker jeg Berlin og at være i en by, man elsker, sammen med en mand, man elsker, det er sgu da win-win, der vil noget! 
Vi ramte det perfekte match af afslappende stillesiddende fra fortovscafé-på-byens-liv-kiggende stunder til aktivt museumsbesøgende turister med lyst til perspektiv-på-verden udvidende oplevelser, som fx den, der er fotograferet herunder, hvor vi besøger monumentet for de forfulgte jøder under 2.verdenskrig: Dänkmahl für ermordeten Juden Europas.
Jeg græd en del undervejs og vi talte ikke sammen de første 20 minutter efter vi kom ud fra det museum, der ligger under selve monumentet. 



En stor grund til at vores ophold i Berlin var så utrolig vellykket var at vi udover klassikeren fra Politikens Forlag ' Turen går til Berlin' også havde medbragt den noget  mere
alternative, men også megainspirerende Berlin-guide, som den danske forfatter (permanent bosiddende i Berlin) Sissel-Jo Gazan har skrevet. Vi havde Sissel-Jo med overalt hvor vi 
gik og skiftedes til at læse højt for hinanden af bogens mange 
charmerende og på-den-vildt-hyggelige-måde underholdende  anekdoter.





På billedet herunder besøger vi et stykke meget tankevækkende kulturhistorie. Et stykke by inklusiv bevaret Berlinmur. Området var spækket med informerende info-tavler og standere med billeder og film, en live-historie/samfundsfagtime indenfor den disciplin Antorini kalder 'Understøttende Undervisning'. 




Brunch på fortovscafé i Prenzlauer Berg. Hvis et måltid kan fremkalde følelsen 'lykke', var det det, det skete. Lige der, midt i det hele, med ham det har en vielsesring magen til min. 



Om søndagen regnede det hele formiddagen, men det betød intet, for vi havde en plan. 
Og jeg fik i den anledning købt mig en paraply. Min første ever. Skulle blive 42 år gammel før jeg for første gang blev ejer af min helt egen paraply. I love Berlin og I love min nye paraply.





Til sidst et billede af et skilt fra U-bahn, som jeg kom til at smile så dejligt af. For jeg vedtog at det betød: Du skal være forsigtig med at danse boogie-woogie på vej ud af toget.