lørdag den 3. januar 2015

Goddaw '15

Et nyt år har taget sin begyndelse, og jeg sidder her med lår, baller og overarme så ømme at man sku' tro, det var løgn, ja man sku. Men det er ikke løgn, det er så sandt så sandt, for jeg har været til træning for første gang siden jeg gik på juleferie og det var fandenfisme hårdt.  
Mens jeg svedte røven af led, kørte der på min indre nethinde en film af alt det julemad, jeg i de sidste mange dage har ædt og ædt. Side om side defilerede de forbi, sildemadderne, de brunede kartofler, gåsen, flæstestegen, de fyldte chokolader, småkagerne og hvad der ellers er blevet kørt ind. 

Vi har haft en dejlig juleferie.

Juleaften gik som den skulle, stemningen var varm og dejlig, og både gavegivere og modtagere strålede. 


Allerede d. 25 december pakkede vi julen ned, smed juletræet ud i haven (hvor det, hvis alt går som det plejer, bliver liggende til påske), fjernede ethvert spor af nisse og andet juleri, hvorefter vi tog på ferie i Ebeltoft, med et stop, en fødselsdag og en overnatning undervejs hos mormor og morfar i Århus.

Ferielejligheden i Ebeltoft har vi besøgt før, så vi vidste godt hvor dejligt, der var. Alligevel kunne jeg simpelthen ikke lade være med at råbe: "Sikke en FAN-TAS-TISK udsigt" hver fucking eneste gang, jeg kiggede ud af vinduerne i stuen. 
Havudsigt og Fregatten Jylland bliver man tilsyneladende ikke træt af at se på!? Flere gange om dagen åbnede jeg vinduet og tog et billede af udsigten. De første dage var der frost, sne, is og klar blå himmel, efter nytår tøede det og blev regnfyldt og vådt, men udsigten - det var smuk hver eneste gang, vi kiggede ud. Se selv, hvor forskelligt det samme billede kan være:











Vores dage i Ebeltoft var så dejlige. Der blev læst, spist, badet i swimmingpool (mest børnene)hygget, spillet brætspil, set film, lagt puslespil og lavet mad til søde gæster.

Jeg blev fuldstændig opslugt af Jette A. Kaarsbøl's fremragende debutroman 'Den lukkede bog'. Begriber ikke, hvordan den kan have eksisteret i årevis uden at være kommet min næse forbi. Åh hvor var den god!




Én af dagene var vi selvfølgelig ovre at se Fregatten Jylland. 
I første omgang ville Lillepigen ikke med, en irriterende vane hun har, når vi skal noget, hun ikke lige helt ved, hvad er, og efter en hylescene på stuegulvet (dem tager hun sig med jævne mellemrum, barnet med det hidsige temperament), så fik jeg sagt, at det var megaærgerligt at hun ikke ville med, for jeg havde ellers tænkt mig at spørge hende, om hun ville stå for at tage nogle billeder af fregatten med min iPhone. 
Vupti, så gik hun glad og stolt afsted.
Og jeg elsker de billeder, hun fik taget. Skæve vinkler og gode motiver. Fregatten Jylland er så absolut et besøg værd, for både voksne og børn. Det er 10 år siden, jeg var der sidst - og der er sket meget med udstillingerne siden. Nu er der masser af interaktivt materiale, og vi sagde ved indgangen ja tak til at være med i en skattejagt, der ledte os på en lang og spændende færd, først i området omkring skibet og selvfølgelig ombord. Og trods vanskeligheder undervejs, gav vi ikke op, før alle 12 poster var fundet!



Ebeltoft er en skøn by - om om vinteren er der naturligvis slet ikke så mange turister som i sommerperioden, faktisk var der overhovedet ikke ret mange mennesker nogen steder. 
Vi sagde farvel til '14 og goddaw til '15 i selskab med de dejligste mennesker, som besøgte os. 
Og jeg måtte bøje mig i (fyrværkeri-)støvet af benovelse over synet langs kysten lige efter midnat. Vi kunne se fyrværkeri så langt øjet rakte ind langs bugten, det var SÅ flot.

Således oplagt, opløftet og tanket op på alle konti (host, undtagen den i banken, pis, virkelig dårligt valg af metafor!) er jeg klar til at gå ombord i 2015. 
Håber du har lyst til at følge mig lidt af vejen?


Lillepigen og jeg nytårsaften.
Stjerneørenringene fik jeg af mine tre piger i julegave.


Ingen kommentarer: