lørdag den 7. marts 2015

Det beklager jeg virkelig

Lisbeth, som har den dejligste blog Livsglimt, gjorde mig i en kommentar til  dette indlæg, opmærksom på at jeg er kommet til at gøre noget, som man ikke må!

Noget rigtig fejt. Som jeg hermed beklager på det dybeste. 

Jeg har nemlig afsløret slutningen på en film, og det kan man ikke være bekendt at gøre. 
Lillepigen og så familiefilmen Paddington i søndags, og det må have været fordi jeg blev så opslugt af filmen at jeg glemte at tænke mig om. For mig og Lillepigen sad jo helt ude på kanten af biografsædet og kunne næsten ikke holde til at det hele tiden var ved at gå helt galt for Paddington. Og vi var så nervøse for, om han klarede de helt utrolig mange farlige udfordringer, der lissom i en lind strøm bare væltede ind på hans vej.

Så hvis du ikke vil vide om han blev reddet i sidste sekund ved at de søde mennesker greb ham i benene, da han hang med hovedet nedad i en skorsten, ELLER om han styrtede ned med 100 km i timen og blev tilintetgjort, så lad ENDELIG være med at læse billedteksten under billedet fra biografen.
Men se filmen, for den er supergo' underholdning for både voksne og børn.



1 kommentar:

Livsglimt sagde ...

Stort smil og tak :-)