Sådan sagde vi og så trillede vi rundt i sengen af grin, bedsteveninden og jeg, der som 19-20 årige opfandt dette motto, når vi efter heftige byture i Århus' natteliv, næste morgen vågnede splattede og udkogte af sprut, dans og alt for lidt søvn.
Det var på ingen måde tilfældigt at mine tanker netop i morges, da jeg vågnede, tog en rejse til fortiden og det indledende citat, for ud over at der altså var en mand i mit soveværelse, og at det til alt held var ham, der har en vielsesring magen til min, så dækker beskrivelsen splattet og udkog af sprut, dans og alt for lidt søvn helt utrolig præcist min tilstand.
Vi var i aftes til den dejligste fest hos den sødeste fødselar, som havde skabt helt ideelle rammer for en herlig aften. God mad, velsmagende øl og vine i en hyggelig stue fyldt med spændende, festlige og snakkesaglige mennesker. Der var alt, hvad der skal til for at skabe en god fest. Og det blev den bedste meget længe.
Og så ligger man jo som bekendt som man har redt. Og det har for mit vedkommende betydet at jeg på hele denne søndag har haft en klar fornemmelse af, hvordan det må være at være meget meget gammel. I både krop og sjæl har jeg følt mig som en på, ja jeg vil tro det må være omkring 119 år.
Men!
Jeg har det på INGEN MÅDE som manden på tegningen herunder.
Jeg gør det gerne igen. Det skal bare ikke lige være i dag.
 |
| Billedet er lånt her |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar