onsdag den 22. juli 2015

Island #3

Vi besluttede for længe siden, at vi selvfølgelig ikke ville besøge Island uden at tage en tur til Den Blå Lagune, Islands berømte geotermiske spa-badeanlæg. Stedet er kendt som turistmagnet og pengemaskine, og disse præmisser accepterede vi uden at blinke, og indstillede os på forhånd på at turen ville komme til at koste os kassen. Den Blå Lagune ER bare et fantastisk sted.

 Helt unikt og besøget blev en meget stor oplevelse for os alle fem.

Man booker og betaler sit ophold online på forhånd, og man vælger mellem 'pakker' i forskellige prisniveauer, alt efter hvor meget luksus og comfort, man vil tilkøbe. Vi tog den næstbilligste pakke, som udover entré og leje af badehåndklæde også indeholdt 1 valgfri drink og en lille pose med hudplejeprodukter fra stedet. I stedet for (som vi 
forventede) at synes, det var svinedyrt, blev vi positivt overraskede over prisen, fordi det viste sig at både Mellempigen og Lillepigen kom gratis ind. 

Vandet, man bader i, er fyldt med bjergmineralet kisel (silicium), som skulle være ekstremt godt for huden. Der er rundt omkring i bassinet opstillet beholdere med kisel-mudder, som man kan påføre sit ansigt, lade tørre og skylle af efter 10-15 minutter. Vi skulle selvfølgelig prøve det hele.


Inden vi overhovedet nåede frem, måtte vi dog forcere en pænt stor udfordring. Vores islandske lånebil punkterede nemlig på vej derud. Heldigvis kan min mand alt. Også skifte til reservedæk på islandsk lånebil!.
Mens han knoklede med hjulet, forsøgte pigerne og jeg at gå/stå mindst muligt i vejen for den hårdtarbejdende mand.
Vi fik bl.a tiden til at gå med at lege med appen 'instaweather' i den nærliggende lupinmark. 



Vi nåede frem til Den Blå Lagune i fin stil og havde en pragtfuld eftermiddag i det mærkværdige blå blå dejlige varme vand, omgivet af frisk kølig luft, bjerge og blå himmel. 

Billederne driller - jeg ved godt, de er for store, men fordi jeg skriver fra iPad, går der kuk i det, hvergang jeg prøver at redigere. Bær over! 








Ingen kommentarer: