fredag den 24. april 2015

Anders Agger

Samme nat drømte jeg at han bankede ligeså stille på min dør, åbnede den sagte og hviskede 'så er det nu', hvorefter jeg listede ud med den taske under armen, der siden, jeg gik til ro havde stået pakket og klar under sengen. (Sidebemærkning: Egentlig ret flot at jeg selv i drømme husker at pakke og medbringe en taske, lige meget hvor jeg skal hen? Tag den, psykolog!?) En seng, jeg i øvrigt sov i alene, der var ingen forklaring på, hvor ham, der har en vielsesring magen til min, befandt sig? Der var heller ingen børn, formoder jeg, ellers ville jeg vel ikke bare skride midt om natten!

Det var mørkt udenfor, vi listede hen til hans bil, satte os ind og kørte hurtigt væk. Hvor skulle vi hen? Og hvordan var vi overhovedet kommet i tanke om at skulle stikke af sammen?


Manden i min drøm var Anders Agger. Ham den megalækre med den sexede stemme fra DR, som evner mere end noget andet tv-menneske, jeg kender at træde ind i et rum - og fuldstændig uanfægtet hvor grimt og fælt, der måtte være i det rum, turde blive der. Blive der længe -  sammen med det eller de menneske(r), der befinder sig i rummet. Og som til de mennesker, han møder, formår -  helt nede på jorden - at stille både de spørgsmål, der ligger ligefor, men også dem, der kradser i overfladen og gør ondt.

Jeg havde været til foredag med Anders Agger den aften, og jeg vil på ingen måde udelukke at det efterfølgende drømmecrush på ham, hang sammen med at jeg skulle have fulgtes til foredraget med ham, der har en vielsesring magen til min. Men så skete der det, (for ham) meget uheldige at han glemte alt om vores aftale, og kom til at lave en anden aftale  med en ven i stedet. Og noget med noget Champions League. Jeg tror, muligvis, siger det bare, at det havde noget med det at gøre, at jeg i min drøm sov alene...

Men altså, får du nogen sinde mulighed for at tage til foredrag med Mr. Agger, så gør det. Han er megagod. Underholdende på en dejlig uhøjtidelig og helt vildt jysk måde. Nærværende ad helvede til - på samme måde som i de mange formidable dokumentar-programmer, han har lavet for DR. 


Jeg husker særligt de fem programmer: 'Sømanden og Juristen, historier fra et hospice', hvor Anders Agger i seks uger arbejder som frivillig på et hospice i Hvide Sande. 








Hvor grænseoverskridende og smerteligt det end kan føles at få døende mennesker helt ind i stuen, mens man sidder med aftenkaffen foran sit tv, så er lige netop de programmer, noget af det mest livsbekræftende, jeg nogen sinde har set. 

Så jeg håber lidt at det var det, vi skulle i min drøm, Anders og jeg. Ud at finde nogle mennesker, vi kunne snakke med og lave dokumentar om. Alt andet er næsten for banalt, skriver jeg her, mens jeg griner højt og godt ved at det er det banale i livet, jeg foretrækker. 

Skrevet til 25.april 2015:

Du kan se de fem dokumentarskildringer her.
Jeg har set dem alle fem ud i én køre i dag, har grinet, grædt og mærket hvor meget det betyder for ens eget liv at møde, se og opleve at kunne spejle sig i andres. 

søndag den 12. april 2015

Okay okay, så siger vi at det var lidt sjovt


Men det var først, da jeg var færdig med at skrige af skræk, og den værste hjertebanken efter chokket havde lagt sig, at jeg var i stand til at smile en lille smule af børnenes joke. 

Godt det ikke var Blogsbjergs søn, Anton, det gik ud over. Han og jeg har åbenbart samme type fobi. 

søndag den 5. april 2015

Opstandelsen

Det er opstandelsen, der i kristendommen er den forskel, der gør en forskel. 

Påsken er på alle måder en større begivenhed i kristendommen end julen. 
Det er den fordi det drama, der udspillede sig i Jerusalem i påskedagene rummer hele kristendommens kerne: Opstandelsen.

Det særlige ved Jesus var ikke at han blev født (omend undfangelsen dog var noget bemærkelsesværdig), og og det særlige var heller ikke at han blev slået ihjel for at udbrede kontroversielle synspunkter; det sker dagligt i vor tid at et menneske et sted i verden må lade livet for at sige, mene eller tro noget bestemt...
Næh, det helt fuldstændig mærkelige og særlige ved Jesus er at han vendte tilbage til livet tre dage efter sin død! 


A crucifix stands in a cemetery just outside of Whittemore, Iowa. Religion fills the lives of many throughout Middle America, helping form political convictions that have proven a powerful voting block.
Billedet er lånt her


Om opstandelsen er der sagt og skrevet meget. Min til alle tider yndlings-socialdemokrat, desværre nu afdøde, Svend Auken, sagde i denne artikel fra 2008 om opstandelsen:

"Opstandelsen betyder, at krsitendommen sejrer over mørket, og livet besejrer døden, og det er den opstandelse til lys og liv, ethvert menneske har løfte om, hvis det vil tage imod det"

Skulle man (du) have lyst til at dykke lidt mere ned i, hvad det her påskehalløj egentlig er for et kirkeligt tema, så læs denne artikel fra Kristelig Dagblad, der omtaler det paradoks - eller den kamp om man vil - det har været at rumme den strenge straffende jødiske Gud, som Luther i 1500-tallet tog det endelige fortolkningsopgør med, og dermed reformerede kirken og  den traditionelle udlægning af Gud. En gud,  der i sin reformerte udgave er en mild og kærlig kraft, der kun vil mennesket det gode. 

Personligt er jeg er kommet til at forstå kristendommen meget mere ved at gå i kirke i påskedagene, for det er i påsken, der deles ud af kristendommens hovedstol. Det er lige nu, i disse dage, at meningen med det hele er allermest tydelig. 
Det er opstandelsen, der er den forskel, der gør en forskel. 

Bare tage en ting som nadveren, der praktiseres til almindelige gudstjenester hver søndag landet over. 
Hvad er det egentlig for et mystifistisk symbol, vi her udfører? Det hænger sammen med påsken. Til ihukommelse af Jesus, der aftenen før han døde, indtog vin og brød sammen med sine venner. Og så sagde han til vennerne at fremover skulle fortsætte med at samles over brød og vin, sådan at de kunne huske ham, og de fællesskab de havde haft sammen med ham. På den måde ville de - og senere vi - opleve det, som at han var til stede under disse måltider. - Opstandelsen betyder, at kristendommen sejrer over mørket, og livet besejrer døden, og det er den opstandelse til lys og liv, ethvert menneske har løfte om, hvis det vil tage imod det.
- Opstandelsen betyder, at kristendommen sejrer over mørket, og livet besejrer døden, og det er den opstandelse til lys og liv, ethvert menneske har løfte om, hvis det vil tage imod det.
- Opstandelsen betyder, at kristendommen sejrer over mørket, og livet besejrer døden, og det er den opstandelse til lys og liv, ethvert menneske har løfte om, hvis det vil tage imod det.
- Opstandelsen betyder, at kristendommen sejrer over mørket, og livet besejrer døden, og det er den opstandelse til lys og liv, ethvert menneske har løfte om, hvis det vil tage imod det.

onsdag den 1. april 2015

Alt godt i påskeland

Vi vågner langsomt, dasker rundt i nattøj, ser tv og Ipad i seng og sofa. Vi spiser morgenmad og snakker om løst og fast. Jeg elsker det. Nu. Sådan har det ikke altid været, men det er det nu. Jeg elsker det. At have fri sammen med børnene og komme ned i det gear, hvor jeg kan mærke at jeg nyder det, fremfor at have hovedet fyldt med lister over ting, jeg skal have gjort. Jeg har holdt langt de fleste skoleferier alene med mine børn, og det var, da de var yngre, ikke altid lige morsomt. Da de to ældste var helt små, kunne fridagene være lange som ørkenvandringer, fordi jeg var så fandens træt hele tiden.
Mellempigen sov ikke igennem om natten, før hun som knap 2-årig fik dræn i ørerne, og det betød ofte at dagene startede i minus. Minus søvn og minus overskud gav minus hygge. 
De var kun nogle få år, det stod på, men jeg husker det stadig med gru. 

Derfor sender jeg en særlig varm og kærlig hilsen ud til alle jer, der holder påskeferie med små børn, mens jeres ægtefælle er på arbejde. May the force be with you!


Min liste over påskens højdepunkter fortsætter her:

#Filmstriben er kommet som app. Det betyder at jeg nu kan ligge under dynen med Ipaden og se den ene gode film efter den anden. Med sit biblioteks-login har man 6 filmlån om måneden. Vi er tre i familien, der har en kode, så vi løber ikke tør.
Igår så jeg 'A dangerous method' fra 2011, den med Jung og Freud (spillet af Viggo Mortensen!) og en (til at begynde med) meget mentalt forstyrret Keira Knighky. En rigtig god film.


#Askepot, Disneys nyeste eventyr. En menneskefilm, det kalder Lillepigen film, der er ikke er tegnefilm. 
Vi så den i biffen forleden. Jeg var solgt, seriøst, det var jeg, og nød virkelig filmen, for den var rigtig flot lavet, persongalleriet var troværdigt og fortællingen i det oprindelige eventyr bevaret intakt. Og altså pigen Ella, som siden får tilnavnet Askepot var jo bare så smuk at det er til at tude over. Og det er jo ikke fordi man sidder i åndeløs spænding for at se, OM hun så faktisk kan passe den sko, prinsen er rundt at tjekke på alle rigets unge damer, og alligevel er lettelsen så stor, da Askepots fod ubesværet glider ned i den fine glassko. Se den film med dine børn, også hvis det er sønner. Man går ud at biografen med stor lyst til at være tapper og kærlig resten af sit liv.


Eventyret om Askepot - Org.Vers.


#AprilsnarDa jeg læste det her, kom jeg i tanke om at det er den første april i dag. Godt forsøgt, DR, jeg grinede højt!


Senere på dagen går turen østpå til familiedage på Sjælland og herfra med færgen fra Sj. Odde hjem til Århus. Ja, sådan siger jeg altså stadig efter 10 år i eksil. Hjem til Århus.